”Broegaard” blev udflyttet engang i begyndelsen af 1800-tallet fra Søndenbro. I familiens slægtstavle hed ejeren dengang Hans Jakob Udenby og skulle være den første, der flyttede uden for landsbyen Søndenbro. I starten af 1900-tallet tog familien navnet Broegaard som efternavn - og det er stadig Broegaard, som ejer gården i dag.
Stuehuset er bygget i 1914 og er kendt for sin pragtfulde udsigt ud over Langelandsbæltet. Det er en af de få ejendomme, der kan prale med at have havudsigt fra kældervinduerne.
Landbruget tjente gode penge fra 1910-20, hvilket absolut præger byggeriet.
Huset kostede den store sum af 7000 kr. i 1914, men ”så kørte de selv sandet fra stranden” som min morfar fortalte det.
Det oprindelige stuehus blev erstattet med det nuværende i 1914, men det gamle blev fortsat anvendt til karlekamre, hughus og vognport. Denne bygning blev betragtet som godt brugt, den blev revet ned i 1954 og erstattet med den nuværende bygning, som blev indrettet med to karleværelser med udsigt over Østersøen/Langelandsbæltet. Det var dengang ganske usædvanligt at ofre så meget på karlenes velbefindende. Værelserne blev kun brugt nogle få år, da folkeholdet ophørte. Ved istandsættelse af bygningen i 2010 fandt man en stor kampestenssokkel 2 meter fra den bestående mur. Bygningens bredde er formentligt blevet udvidet med 2 m.
”Broegaard” var en landbrugsejendom på ca 60 tdl. + et engområde til afgræsning. Engområdet blev opdyrket i 60erne, og i dag er der 36 ha. landbrugsjord til ejendommen.
Kostalden er bygget i 1880 af kampesten og må betragtes som værende bevaringsværdig. Den står tom på nuværende tidspunkt og venter på projekt, hvor råbygningen kan bevares. Det er kun fantasien og pengepungen, der sætter begrænsninger.
Den gamle svinestald er godt brugt og må forventes nedrevet om nogle år. Det er lidt fantastisk, at man har bygget en svinestald med havudsigt.
Renovering 2009
Huset har stort set stået urørt frem til 2009, hvor der etableredes en større, nænsom restaurering.
Det var i princippet ret let, da der ikke var lavet ret mange arkitektoniske ødelæggelser de foregående 95 år. Den store spisestue, som af spydige naboer kaldes riddersalen, stod fuldstændigt intakt og har kun fået frisket de falmede farver op. De gamle porcelænskontakter er blevet genbrugt, men køkkenet er flyttet fra kælderen op i stueetagen.
Tekniske installationer, som bestod af tøjisolerede kabler og støbejernskloakrør, er blevet totalt fornyet, og ejendommen opvarmes numed flisfyr, der står i den sydvendte fløj, og huset er isoleret efter nutiden forskrifter.
Landbrug
Oprindelig bestod gården af godt 20 ha rigtig god dybmuldet agerjord samt 2 ha rigtig stiv lerjord nord for gården, denne var vanskeligt dyrkbar med datidens redskaber. Desuden var der 10 ha engarealer, der blev afvandet med en vandsnegl trukket af en vindrose og til tider en petroliumsmotor.
Markdriften var ganske traditionel, men med en meget væsentlig ekstraindtægt – frøavl.
Det regnfattige klima på sydspidsen af Langeland gav gode høstbetingelser for vanskelige græsarter og ikke mindst kløvergræs. Kløver til frøproduktion var en af de produktioner, der gav størst udbytte, men meget risikobetonet på grund af krav til tørt høstvejr. Denne produktion blev stort set opgivet i resten af landet, hvorimod det gik godt på Langeland, specielt på den sydlige og nordlige del af Langeland.
I dag er Broegaards jorder forpagtet ud til en lokal landmand og der bliver især dyrket hvede og raps.
Hesteavl
Broegaard var i første halvdel af det tyvende århundrede meget kendt for opdræt af belgierheste og var en del af Sydlangelands Hesteavlerforening. En meget dyr importeret hingst ejet af Hesteavlerforeningen var opstaldet i en årrække på ”Broegaard”. Den blev ved Rasmine og Hans Jakob Broegaards sølvbryllup afbilledet på et par figurer fra Den kongelige Porcelænsfabrik som gave fra Hans Jakobs bror i Esbjerg.
Lokalt fortælles det, at der kun blev drukket produkter fra Tuborg på ”Broegaard”, fordi Tuborg kørte deres øl ud med belgierheste. Carlsberg brugte derimod udelukkende jydeheste.
Historien fortæller, at den lokale købmand, der dengang kørte varer ud til kunderne, ved et uheld kom til at læsse en kasse øl fra Carlsberg øl af på ”Broegaard”. Den blev han nødt til at hente og bytte med en kasse Tuborg. Dengang var der virkelig holdninger til.
Fiskerhytten
Ved Broegaard Strand er der et gammelt fiskerhus, hvor lokale fiskere har deres fangstredskaber og både
Hyttens alder er ukendt, men de lokale husmænd brugte hytten i det tyvende århundrede som udgangspunkt for deres fiskeri. Fiskeriet var dengang et nødvendigt tilskud til det daglige brød. Lokale historier fortæller, at der i det nittende århundrede boende en familie i et hus ved siden af hytten. Denne familie levede udelukkende af fiskeri.
Ålefiskeriet som blev foretaget i bundgarn, der står langs kysten, gav til tider en meget stor indtjening til de lokale fiskere. Nogle af husene i Vognsbjerg er blevet betalt med indtægter fra ålefiskeriet, da det gik rigtigt godt med fiskeriet.
I halvtredserne og tresserne brugte de fleste deltidsfiskere en traktor med en ”skufferive” (en transportkasse bag på traktoren) til deres daglige transport af fiskegrej og til transport af fisk til auktionen i Bagenkop. Dette køretøj blev dog også brugt som privat køretøj, da de fleste af fiskerne ikke havde bil dengang.
Jeg husker en tydelig - dog skjult - misundelse hos mine forfædre, da fiskerne havde råd til næsten nye traktorer, hvorimod de selv brugte lidt ældre traktorer. Fiskeriet var ikke så ringe endda.
Efter en drukneulykke i halvfjerserne blev aktiviteten ved fiskehuset noget begrænset.
Der fiskes stadig fra fiskehytten, og hvis man er heldig kan man for fornuftige penge købe friskfangede fisk, hvis man er der, når fiskerne kommer i land.
Områdets strategiske betydning i Cubakrisen. ”Musen”
Ved starten af den kolde krig blev bakken ud mod Langelandsbæltet mod syd ekspropieret og militæret (Langelandsfortet) havde en stratetisk vigtig udkigspost ud over Langelandsbæltet. Den bliver af den lokale befolkning kaldt ”Musen”.
Historien fortæller at Cubakrisen startede på ”Musen”. Oprindeligt hed Musen for ”Nishuset”, for to af de første lokalt ansatte hed Nissen til efternavn. Ting ændrer sig. Langelandsfortet havde nok store iagttagelsesevner; men man må dog formode, at CIA nok har givet Langelandsfortet et praj om at kikke godt efter et russisk fragtskibs dækslast.
Langelandsfortet havde i 60erne og 70erne stor betydning for lokalområddet. Det gav mange lokale arbejdspladser, og der kom nyt blod til Sydlangeland i form af officerer, der var fastansat på ”Fortet” (som det blev omtalt lokalt), der kom med hele deres familie. Med flere hundrede menige er der mange, der har haft en tilknytning til området - måske uden at vide, hvor stor risiko stedet havde for udslettelse, hvis den kolde krig brød ud.
De militære installationer var omgærdet med stor hemmelighed. Jeg kan fortælle at min bror, der var meget vindmølleinteresseret ved et besøg hos sine bedsteforældre på ”Broegaard” efter sin konfirmation fotograferede Søndenbro Mølle, som indgik i de militære installationer. Han var hverken langhåret eller vensteorienteret på daværende tidspunkt, men blev alligevel holdt tilbage og sigtet for spionage. Han skulle så efterfølgende afhentes af vores morbror. Lokalt går historen, aldrig har Langelandsfortet fået så stor en skideballe, som da de spildte tiden på unødvendigt at anholde en 15 årig spinkel dreng sigtet for spionage, fordi han fotograferede en historisk velbevaret vindmølle.